Sider

Tuesday, July 1, 2014

Billige plus size kjoler til sommeren

Billige plus size kjoler til sommeren


Hej alle :)
Jeg har desværre været væk fra bloggen et stykke tid - af forskellige, personlige årsager, men jeg er tilbage igen og har det heldigvis fint nu :)
Sommeren er jo - engang imellem - over os for tiden og hermed en masse fine kjoler overalt.Udsalget er også igang, så det er bare perfekt! Jeg er ikke selv kjolepige normalt, men den polkaprikkede fra H&M har jeg altså lige bestilt, for den er SÅ FIN!


Inden du går ud og shopper kjoler, så tag et kig på Curves Aheads guider til at finde en festkjole og til at finde en kjole med det rigtige snit. Så undgår du at se forkert ud.
Klar? Jamen så tag et kig på fine, billige plussize kjoler her :)


Vi starter hos Ellos med denne skønne, løse model, der er fin med et bælte i.
Jeg elsker den støvede farve, der er fin til brune ben <3
Så tager vi lige et par maxikjoler. Jeg er ALT for lav til dem, men de er superfine <3 Læg mærke til, at disse er på eBay, så der KAN gå lidt inden de dukker. De skulle dog gerne blive sendt fra EU - så max 8-15dage 
Den første er mønstret uden at være "mormor" og de tynde stropper er god til knapt så brede skuldre.
Er man til bandeaukjoler, der er gode til en stor barm på grund af smock'en, er denne laksefarvede sag et godt bud. Jeg har meget tykke arme og vil helst undgå at vise dem. Hvis andre har det som jeg, er denne blå-mønstrede og strandvenlige version god. Sommerfugleærmerne dækker for sol og flæsk og farverne er flotte på en sandstrand :)

Så skal vi da også have et par fest- og "fredagsbar på jobbet"-kjoler :)
Vi starter med den polkaprikkede fra H&M, som jeg også selv har bestilt. Jeg ELSKER polkaprikker og denne er så smart, fordi den kan bruges til ALT fra fest til job og skovtur - det handler om accessories.
Så tager vi forbi Ellos! Det dye-inspirerede print er superhot og kjolen er god til de fleste figurer :)
Er man ikke til det vilde print, har Ellos også denne flotte, enkle og meget billige (107,-!!) jerseykjole, der med 3/4 ærmer kan skjule armene og viser dit tyndeste sted - ved albuen.
Tilbage hos H&M har vi ENDNU en polkaprikket sag. Den er lidt kortere og har et lille ærme. Den er også god til de fleste kropstyper.

Mange af os er ikke så komfortable i kjoler, da der ikke er noget der støtter.
Har du det sådan? Tjek min miniguide til billigt plus size shapewear!


Hvilken kjole skal DU have i år?





No comments:

Post a Comment

Follow my blog with Bloglovin