Sider

Friday, January 31, 2014

FFF blog ELSKER...Junarose og Pieces!

FFF blog ELSKER...Junarose!


I denne måned vil jeg fokusere på plus size brands, der er til at komme i nærheden af og laver tøj man vil være bekendt at gå i. Det er jo modeuge og heldigvis er der rigtigt meget fokus på plus size denne gang <3
Det er fedt at se, at man efterhånden er begyndt at anerkende os med lidt mere på sidebenene og at man gerne vil lave tøj vi kan være i :)


Denne uges brand er Junarose, der er en del af Bestseller-familien sammen med blandt andet Pieces, som jeg har talt lidt om før.
Junarose er et forholdsvis nyt mærke, men de er allerede blevet meget populære. Kvaliteten er høj og prisen er mere end fair!
Jeg har lavet et par outfits blandet fra både udsalg, basis og de nye varer.


Første outfit er til kontoret. Et afslappet, men fint outfit, der ikke koster meget. Cardiganen har jeg selv og den er MEGET mere værd, end de 120,- den koster! 
Den fine nederdel til 130,- kan bruges til ALT! Fra fest til møde og den klassiske form går aldrig af mode.
Som alternativ til den lidt kedelige grå. sorte eller hvide t-shirt har jeg fundet den fede, lidt neonagtige grønne t-shirt. Den koster 160,-

Jeg har tilføjet en fin, lys taske. Hvide tasker er på vej frem og dette kup fra Pieces er på tilbud til 175,-!
De fem armbånd kan bruges enten hver for sig eller sammen og fuldender looket for en hund :)


Andet outfit er perfekt til weekenden eller til bare at spise brunch eller shoppe :) 
Kjolen kan både gå i bukserne og udover og den kan bruges under en lang striktrøje når det er koldt. Den koster bare 100,- og er en perfekt basis-vare til en god pris.
Bukserne til 210,- er behagelige og afslappede, men stadig fine :) Jeg vil bruge dem til sommer også! 
Alle skal have en hvid cardigan og senere vil jeg kommer med et basis-indlæg. Til 130,- er denne fine, korte version med en lille sød lomme på.
Jeg ELSKER statement-halskæder og i mit forrige indlæg om plus size accessories er der også et par stykker. Junarose har lavet den fede lidt art deco-inspirerede, der er god, hvis man ikke vil have noget megatungt hængende. Den koster kun 130,-
Til sidst har vi den fine crossbody-taske fra Pieces. Den koster 130,- og der er lige plads til mobil, dankort og det vigtigste.


   
Er DU klar til fest? Nej? Vil du være det? Så kig videre!
Jeg er normalt ikke en kjole-pige, men jeg elsker bare denne løse, rå version <3 Med sine 400,- er den dog i den dyre ende, men hvis du dresser den ned, kan den bruges til hverdag også og så er det "egentlig" kun 200,- :D 
Jeg KAN IKKE på nogen måde gå i strømpebukser og jeg lærer det aldrig nogensinde, tror jeg. Det er bare  for ubehageligt! Leggings til gengæld er jeg fan af :) Disse fede bordeaux er moderigtige og superfine til kjolen. Til 130,- er de oven i købet også billige. Nice!
Alle ved, at man ikke gider rende rundt med andet end en clutch til fest og den fine hvide fra Pieces til 130,- har den rette størrelse både for og til pengepungen. 
Jeg går ALDRIG i høje hæle, men I skal ikke snydes! Jeg er virkelig misundelig over ikke at kunne hoppe i dem her fra Pieces. Til 250,- overvejer jeg det dog kraftigt alligevel!
Den matte guldfarve er mega hot i denne sæson og jeg elsker den virkelig. Da jeg har valgt en kjole med pynt på kraven, vil jeg ikke sætte en halskæde til. Men ringen til 60,- og armbåndet til 200,- giver flot modspil til den bordeauxrøde farve og det velour der er på skoene. De er minimalistiske og super-feminine <3



Friday, January 24, 2014

Billige accessories - plus size

Billige accessories - plus size



Hej piger ;)
De fleste af os elsker både smykker og tasker og desværre skal vi selv HER tænke på hvad vi køber.
En tynd halskæde til en tyk hals er nemlig ikke sagen og en taske, der sidder oppe i armhulen er heller ikke fedt! Jeg har her samlet en masse fede accessories, som os pluspiger fint kan bære. Hvad skal I købe?
Personligt elsker jeg de store chunky halskæder <3


Fra Smartgirl's udsalg har jeg fundet fede halskæder og armbånd. Især den chunky med knuden synes jeg er fantastisk.



Plus size accessories


OPDATERING 29/1!


Kender I dét, når man bare trykker "udgiv"? :D
Halvdelen af indlægget blev ikke færdigt, men mine fingre mente I skulle se det alligevel. Oh, well :)




Nå, men her kommer nogle fede og billige tasker, der passer over mormor-lufferne :)
Shopper-net er megahotte lige nu og de er superpraktiske, da man kan have alt fra dameblade til vanter i. Mange modeller kommer med hanke og en lang rem og så er der den som den jeg har fundet på Bubbleroom. Det smarte ved den er, at den nemt kan komme over skulderen. Den er fra Selected Femme. Udover at være fed, praktisk og billig, har den moderigtige, hvide farve. Den blanke fra H&M er en god blanding af en taske og et net og har en praktisk lomme foran.
Også fra H&M er den mere taske-agtige version af shopperen. Den har også en lang, god hank på.
Dixie har denne fede brune taske med nitter på og den kan også komme over skulderen :)
De har også lavet den fine lille pung, hvor der snildt kan være en mobil i. Sidst, men ikke mindst elsker jeg den guld-glimtende clutch. Den koster en hundrede-mand, men ser MEGET dyrere ud og det er jo bare nice :)









Plus size kup!

Plus size kup!

Jeg har været så heldig, at få lidt penge for noget gammel forsikring tilbage og det luner jo en del - på mere end én måde :) Her er de ting jeg fik købt :)




Vi starter ud hos Bubbleroom, hvor jeg fik de sorte treggings til 89,- 
Dem vil jeg bruge med den fine Junarose cardigan, som jeg slap 120,- for (fri fragt!!)
Den grønne tunika fra Bubbleroom til 119,- vil gå godt med bukserne fra Junarose til 200,-
Med en fin clutch i hånden og en varm jakke, er jeg godt og flot klædt på. 
Clutchen er fra Ebay til 43,- og jakken fra Bubbleroom er pris-præsidenten til 309,-.





Wednesday, January 15, 2014

Plus size vinter - varm og fashionabel til en billig penge!

Plus size vinter - varm og fashionabel til en billig penge!

De fleste af ved, at den Danske Vinter ikke altid er den sjoveste tid på året og når man har lidt ekstra at gøre godt med, er en varm vinterjakke ofte det samme som et telt og det er ikke særligt fedt at rende rundt med.
Når man så samtidig gerne vil spare penge, er mulighederne ENDNU færre.
Jeg har kigget rundt på nettet og har fundet nogle gode jakker, der er til at komme i nærheden af og ikke ser for klodsede ud :)

Vi starter hos ellos, med den jakke jeg selv lige har købt. Umiddelbart er 700,- en del, men HUSK, at bruge rabatkoder ;) Jeg fik den til 400,- med koden 290101 (der gælder til 1/2)!

Nummer to er også fra ellos og den er meget "dynet", men fylder ikke meget. Da den er figursyet bliver den ikke så poset, som man kan frygte. Den koster 300,- 


Fin plus size jakke til vinter

Vi går videre til ASOS, hvor jeg længe har haft kig på denne fra New Look. Nu koster den 240,- og med gratis fragt over hele verden, tror jeg det bliver mit næste køb. Vi tager én mere fra ASOS. Denne koster 391,- og skulle efter sigende være SUPERvarm! Den er dog ikke god til brede hofter på grund af de store lommer.






Dorothy Perkins byder på en masse forskellige varer fra forskellige mærker. De går op til str. ca 52 (UK 22).
De er rigtigt gode med de klassiske snit, men har også de helt nye styles ;)

Denne jakke til lige under 200,- er både klassisk, tidløs og moderne med bikersnittet <3
Parka'en går aldrig af mode og denne fine version har et smart mønster, som alle kan bære ;) Den er dog heller ikke bedst til store hofter fordi den har store lommer.














Saturday, January 11, 2014

Er plus size VIRKELIG plus size? Part 2 - er tykke kvinder grimme???


Er plus size VIRKELIG plus size? Part 2


Denne artikel fra MetroXpress kommer blot få dage efter jeg skrev indlægget, Er plus size VIRKELIG plus size? Og hvor er det på vej hen ad? 


Jeg blev glædeligt overrasket over ikke at være den eneste der har det på dén måde. Glæden droppede dog adskillige grader, da jeg efterfølgende læste deres feedback på Facebook. Her mener langt de fleste, at det er bare for at brokke sig og at "de da er plus size allesammen". Jeg er dybt uenig, men fandt hurtigt ud af, at jeg talte for døve øren da jeg prøvede at forklare hvordan det hang sammen og hvorfor jeg mente det var forkert. Der er dog heldigvis et par fornuftige hoveder derude, der er enige med mig og det er dem (jer) jeg skriver til og blogger for. Selvom jeg skriver "fuck de andres mening" er jeg dybt rystet over dem der diskriminerer som de gør.

Der var endda én der skrev, at "Der kan da ikke være en fed dame med dobbelt hage der reklamere med tøj. ". Hold op, jeg blev gal! Hvad er det dog for noget at sige???

Desværre beviser det endnu engang, at det er sådan holdningen er; fede mennesker er 
grimme og fortjener ikke flot tøj.

Nu vil jeg samle mine dobbelthager op fra gulvet og gå ud og lave mig en kop kaffe!

Tuesday, January 7, 2014

Guide til plussize onlineshopping i udlandet


Guide til plussize onlineshopping i udlandet


Hej alle og på forhånd godt nytår <3


Der er mange, der ligesom jeg gerne vil starte på en frisk i det nye år og det inkluderer ofte et frisk pust i garderoben. Desværre kan det godt blive en dyr omgang og især som plussisze!

Jeg handler mest på udenlandske sider, da det faktisk ofte er billigere end i Danmark.
Her har jeg prøvet at samle de bedste og billigste webshops fra udlandet (jeg skal nok lave en dansk guide også :).

Inden du begynder at shoppe billigt tøj i udlandet, er der nogle vigtige ting du skal være klar over. 
Hvis du er vant til at shoppe på nettet, behøver du ikke nærstudere denne del, men kig lige for en sikkerhdes skyld :)


Pris, told, tal og tid

En forudsætning for, at tingene er billige, er jo prisen - logisk nok :)

Her tænker jeg ikke kun på prisen for varen, men også for tolden.
Den eneste webshop jeg kender til, der sender gratis til udlandet (Danmark), er Asos.
En tommelfingerregel er, at det er bedst man holder sig til de engelske og generelt EU-sider.
(.co.uk for England). Her kommer der nemlig ikke told på.
HVIS du vælger at købe i USA og andre lande udenfor EU, skal du starte med at læse toldreglerne.
Kort opridset:

"Du skal betale dansk moms, hvis du køber varer for mere end 80 kr. før fragt.
Du skal betale told, hvis du køber varer for mere end 1.150 kr. før fragt. Tolden beregnes af både varens pris og fragten. Du skal altid betale told af spiritus, vin, øl, tobaksvarer (cigaretter m.m.), parfume og eau de toilette, uanset hvor meget du køber. "(© skat.dk)

Når du er klar til at handle og har fundet ud af hvor du skal handle, skal prisen for yndlingskjolen regnes ud :)
12 lyder jo billigt i danske kroner, men 12£ (pund) er noget helt andet! Tjek altid valutakursen inden du shopper løs.

En anden ting du skal tjekke, er rabatkoderne! Her kan være rigtigt mange penge at hente. 
http://www.vouchercodes.co.uk/ er en side fyldt med rabatkoder til de engelske webshops.
Det er ikke alle koder der kan bruges udenfor landet, men prøv :) 
Det er en rigtigt god idé herudover, at tilmelde sig kundeklubber, nyhedsbreve osv. Så får du automatisk koderne i din mail. 

Når kurven er fyldt, dankortet tømt og skufferne ryddet, er der kun én ting at gøre og det er at vente!
Som regel tager det 6-14 dage fra USA og 4-6 fra England/EU. Bestil derfor i god tid op til ferier og helligdage :)


Klar, parat, shop!




Monday, January 6, 2014

Er plus size VIRKELIG plus size? Og hvor er det på vej hen ad?

Er plus size VIRKELIG plus size? Og hvor er det på vej hen ad?



Jeg faldt over denne artikel fra Huffington Post  om plus size modeller og blev både glad og irriteret over at læse den.


Glad over, at jeg ikke er den eneste der synes, at plus size modeller IKKE er plus size, men samtidig sur over, at det er sådan det er.
Før i tiden var plus size modeller en amerikansk størrelse 16-18 - svarende til en dansk 46-48 eller medium i eks Zizzi. Idag er en plus size model ofte en 40 eller højest 42, som hende her fra H&M:


plussize model


I mine øjne er hun på ingen måde plus size! Hun er ikke engang buttet!

Det ærgrer mig, for hvis HUN skulle være "stor", hvad er jeg med min str. 54 så ikke??
Desværre er det sådan langt de fleste steder; både på de danske og de udenlandske sider.
Dog er eks. Yours kommet somewhat tæt på med modeller som hende her, der dog nok ikke er meget mere end en 46:

Plus size model fra yours


Hvorfor er det sådan? Er det fordi vi som plus size piger (eller jumbo size måske??) bare er for grimme og fede til at fremvise det tøj vi selv skal købe? Er det virkelig SÅ pinligt med et par deller hist og her?

Jeg ved godt, at LANGT de fleste modeller uanset størrelse bliver photoshopppet i hoved og røv - bogstavligt talt!
Det er heller ikke dét der irriterer mig. Hvad der irriterer mig er, at man får tynde eller let buttede piger til at fremvise tøj, som tykke/fede/dellede (kald det hvad I vil) piger, damer og kvinder skal gå i. Man gør det fordi tøjet er flottere på tynde end på tykke.

Er det fair? Er det vores egen skyld?  

Jeg vil sige både ja og nej. Ja, fordi vi ikke gør mere og nej fordi det er SVÆRT at gøre noget. Det er jo ikke os - de tykke forbrugere, der dikterer moden og det er heller ikke os, der tager modelbillederne - for det meste.

Nu ved jeg godt, at det handler om at vise tøjet frem på bedst mulig vis og jeg ved godt, at det handler om at man vil have os til at tro vi ser tynde ud, fordi modellerne på det tøj vi kan være i, er tynde.
Vi ved dog også godt, når vi modtager tøjet med posten og prøver det på, at det ikke altid sidder på samme måde, da vi ikke rende rundt med hårlak på sokkerne og knappenåle i ryggen.

Men det sælger jo! Det sælger plus size mode på falske bekostninger og giver falske forhåbninger og det er dét jeg er sur over.

Vi pluspiger bliver gjort til en pinlig hemmelighed, der gemmer sig i modebranchens mørkeste afkroge og bliver kun hevet frem (i tynd version, selvfølgelig!), når firmaerne skal vise, at "deres tøj er da for alle og kurvede kvinder er smukke". 

Se på hende her:

Plus size Diva


Hun er en størrelse 24/54 som jeg selv. Jeg synes hun er gudesmuk, selvom hendes vom når knæene, hendes dobbelthager ikke kan tælles på én hånd og hendes arme er som skinker - meget groft sagt!

Jeg vil sgu' da hellere se HENDE vise det tøj frem jeg skal købe, end hende fra H&M. 
Her får jeg nemlig et godt og reelt billede af, hvordan det vil sidde på mig! Det krøllede hår kan jeg kun drømme misundeligt om, men hvor ville jeg hellere se hende her vise H&M's plus size-tøj frem.
Så kunne man undgå MANGE fejlkøb :)

Kan I have en rigitgt skøn aften :)






Follow my blog with Bloglovin